Tycho Brahe Planetarium ligger i København ved den sydlige ende af Skt. Jørgens Sø. Det er opkaldt efter den danske astronom Tycho Brahe. Planetariet er bygget på den grund hvor spillestedet Saltlageret lå før. Bygningen er tegnet af arkitekt Knud Munk. Grundstenen blev lagt 22. februar 1988, og 1. november 1989 slog planetariet dørene op for publikum. Første film der blev vist var 'Rejsen i rummet'. Det er opført for midler doneret af Bodil og Helge Pedersen til Uraniafonden, som stod for byggeriet. Cylinderen i bygningen har en højde på 38 meter, og taget er skråt afskåret ned mod søen.
Planetariet har en IMAX-projektor og en stjerneprojektor model 6TD fra Carl Zeiss AG, der er i stand til at vise mere end 4.000 stjerner samtidigt for op til 240 besøgende. Dertil kommer en række projektorer, der viser Jorden, Solen og planeterne. Udover visning af IMAX-film og stjernehimlen, vises der også 3D-forestillinger, computergrafik og andre visuelle forestillinger, der kan drage nytte af det 823 kvadratmeter store lærred. De 823 kvadratmeter udnyttes dog kun af stjerneprojektoren. IMAX-projektoren udnytter ca 600 kvadratmeter og 3D film ca 250 kvadratmeter. Udover IMAX-biografen har Planetariet også en permanent udstilling om astronomi og rumforskning. 4 gange om året udgav Planetariet sit tidsskrift Aktuel Astronomi, som indeholdt nyheder om astronomi og rumforskning og artikler om den aktuelle stjernehimmel. Driften af bladet lukkede i sommeren 2008 da det var underskudsgivende.
Planetariet er en stor turistattraktion i København, og allerede i april 1991 havde det haft sin gæst nr. 1.000.000. Siden er besøgstallet faldet og er nu på ca. 120.000 om året. I dag bliver der satset på 3D-film, frem for som tidligere Omnimax-film, med et af Danmarks mest advancerede 3D-projekteringssystemer. Tycho Brahe Planetariet er vært for diverse rumfartsrelaterede foredrag i forbindelse med vigtige begivenheder (Huygens' landing på Titan, første skandinav i rummet, marssonder med danske magneter osv.). Ved kortvarige astronomiske fænomener set fra Danmark, er Planetariet ligeledes vært for observationer med heliostaten og amatørkikkerter (partielle solformørkelser, merkur- og venuspassager...).
Blandt astronomer har det været en ældgammel drøm at placere et stort teleskop udenfor Jordens atmosfære. Den 25. april 1990 blev drømmen til virkelighed, idet Hubble rumteleskopet blev opsendt denne dag. I første omgang blev det dog en skuffelse, da det viste sig at hovedspejlet havde en optisk fejl, som gjorde at det ikke havde bedre opløsning end mange jordbaserede teleskoper. Udover problemet med fejl i optikken viste det sig at gyroerne, som skulle holde teleskopet stabilt, gik i stykker langt hurtigere end det var planlagt. Derfor måtte den første vedligeholdelsesmission fremskyndes. Den blev så opsendt 2. december 1993 og trods et meget presset program blev alle vedligeholdelses- og reparationsopgaverne gennemført. Siden da har Hubble rumteleskopet leveret en mængde billeder med den planlagte skarphed. F.eks. har det i 1995 fotograferet planeterne Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto. En række nye opdagelser er blevet gjort i den forbindelse: f.eks. har man opdaget at klimaet på Mars har ændret sig afgørende siden Viking-sonderne i 1970-erne foretog sine målinger.
