Videnskaben har
kunnet rekonstruere
forløbet af Jordens
fortid ret
detaljeret.
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem. Den er opkaldt efter Pluton, den romerske gud for dødsriget, svarende til Hades i den græske mytologi. Pluto er "udbyttet" af jagten på den hypotetiske Planet X, som skulle forklare nogle afvigelser i Neptuns bane, men det stod hurtigt klart, at Pluto ikke rigtig var, hvad man havde forventet: den er slet ikke massiv nok til at give anledning til de afvigelser, man mente at se i Neptuns bevægelser (og som i øvrigt skyldtes en fejl i beregningerne). Indtil man med opdagelsen af Charon endeligt fik fastslået Plutos størrelse og masse, var der sågar teorier fremme om, at Pluto kunne være en mørk, men meget "blank" klode, så den lille lysplet man kunne se, blot var en lille skarp lysrefleks på den blanke overflade af et meget større himmellegeme — et himmellegeme stort nok til at forårsage de formodede afvigelser i Neptunbanen. Men Pluto er markant mindre end alle de kendte planeter. Til gengæld er den markant større end de største småplaneter, så hvilken kategori hører den til? Siden 1992 har man fundet hundredvis af trans-Neptunske objekter, som alle klassificeres som småplaneter. Det pustede liv i debatten om, hvorvidt Pluto hørte til samme "kategori" som de øvrige otte planeter i Solsystemet, eller om den skulle kategoriseres som et af de største trans-Neptunske objekter. På generalforsamlingen i den internationale Astronomiske Union i Prag den 14. til 25. august 2006 tog man den historiske beslutning, at Pluto ikke længere kaldes en planet. En af hindringerne er, at den krydser Neptuns bane, og en planet må ifølge den nye definition ikke krydse en anden planets bane. Pluto vil fremover stadig betegnes -planet, men nu kun dværgplanet. Plutos omløbsbane omkring Solen er temmelig usædvanlig sammenlignet med banerne for de otte planeter i solsystemet: mens disse otte planeter "færdes" i næsten det samme fælles plan (ekliptika), så hælder Plutos baneplan med over 17 grader i forhold til ekliptika. Indtil Plutos største måne Charon blev opdaget i 1978, kunne man kun gætte på Plutos størrelse og masse. Charons banedata afslørede den samlede masse for begge himmellegemer, og den viste sig at være meget lavere, end man havde gættet på indtil da. Da Charon på et tidspunkt bevægede sig ind foran Pluto, kunne man med lidt tidtagning regne sig frem til Plutos diameter; den viste sig også at være markant mindre end antaget. Pluto er meget mindre end Solsystemets otte planeter, både med hensyn til masse og diameter. Omkring planeterne kender man sågar syv måner, der er større end Pluto: Jordens egen Måne, og Jupiters galileiske måner Io, Europa, Callisto og Ganymedes er alle tungere end Pluto, ligesom Saturn-månen Titan og Neptun-månen Triton er det. På den anden side er Pluto mere end dobbelt så stor, og mange gange tungere end Ceres, den hidtil største kendte asteroide – nu er Ceres også en dværgplanet. Og indtil opdagelsen af Eris i 2005 var Pluto samtidig større end alle andre kendte trans-neptunske objekter (himmellegemer med baner udenfor Neptuns). Pluto har fem kendte måner: Charon, som blev opdaget i 1978 og to mindre måner, Nix og Hydra, der blev opdaget i 2005, den lille måne P4, der blev opdaget i 2011, samt S/2012 der er fundet af Hubble-teleskopet i 2012.
har ikke alene overlevet fem århundreder, men har også vundet indpas i elektronisk typografi uden væsentlige ændringer. Sætningen blev gjordt kendt i 1960'erne med lanceringen af Letraset-ark, som indeholdt afsnit med Lorem Ipsum, og senere med layoutprogrammer som Aldus PageMaker, som også indeholdt en udgave af Lorem Ipsum.
har ikke alene overlevet fem århundreder, men har også vundet indpas i elektronisk typografi uden væsentlige ændringer. Sætningen blev gjordt kendt i 1960'erne med lanceringen af Letraset-ark, som indeholdt afsnit med Lorem Ipsum, og senere med layoutprogrammer som Aldus PageMaker, som også indeholdt en udgave af Lorem Ipsum.I modsætning til hvad mange tror, er Lorem Ipsum ikke bare tilfældig tekst. Det stammer fra et stykke litteratur på latin fra år 45 f.kr., hvilket gør teksten over 2000 år gammel. Richard McClintock, professor i latin fra Hampden-Sydney universitet i Virginia, undersøgte et af de mindst kendte ord 'consectetur' fra en del af Lorem Ipsum, og fandt frem til dets oprindelse ved at studere brugen gennem klassisk litteratur. Lorem Ipsum stammer fra afsnittene 1.10.32 og 1.10.33 fra 'de Finibus Bonorum et Malorum' (Det gode og ondes ekstremer), som er skrevet af Cicero i år 45 f.kr. Bogen, som var meget populær i renæssancen, er en afhandling om etik. Den første linie af Lorem Ipsum 'Lorem ipsum dolor sit amet... kommer fra en linje i afsnit 1.10.32.Standardafsnittet af Lorem Ipsum, som er brugt siden 1500-tallet, er gengivet nedenfor for de, der er interesserede. Afsnittene 1.10.32 og 1.10.33 fra 'de Finibus Bonorum et Malorum' af Cicero er også gengivet i deres nøjagtige udgave i selskab med den engelske udgave fra oversættelsen af H. Rackham fra 1914.